Hvordan holder du dig selv tilbage?

Hjem » Hvordan holder du dig selv tilbage?

Mange coaches er ubevidst styret af ”en indre dom”.

En indre dom er en hæmmende overbevisning, som forhindrer dig i at få det, du drømmer om. Den ligger dybt mentalt i dig – og bestemmer din grad af succes. Du kan oftest ikke selv se den, fordi den formentlig altid har været der. Den er blevet til en tilstand. Den er blevet til en del af dig, og du lægger ikke mærke til den. 

Problemet med din indre dom er, at den holder dig tilbage. Den bremser dig i din vækst. Den er gruset i dit maskineri. Den er stenen i din sko. Den er det lort i dit vandrør, der hæmmer flow’et.

Se om nogle af følgende eksempler på ”en indre dom” passer på dig:

Du dømmer dig selv og:

  • føler ikke, du fortjener succes
  • tror på, at andre mennesker og deres behov er vigtigere end dig og dine behov
  • føler, at din værdi som menneske er lavt
  • tror inderst inde på, at du er forkert
  • føler, at andre mennesker ikke kan lide dig
  • er styret af frygten for, at andre mennesker ikke kan lide dig
  • er styret af frygten for, at andre mennesker afviser dig
  • er styret af frygten for ikke at føle dig god nok
  • føler dig egoistisk, når du ønsker succes
  • er styret af en skyldfølelse, når du gør noget for dig selv
  • er styret af, at andre mennesker skal kunne lide dig – og du laver gerne dig selv om og spiller skuespil for at de kan lide dig
  • er parat til at gøre hvad som helst for, at andre mennesker vil være sammen med dig
  • tror på, at når andre mennesker afviser dig eller det, du tilbyder – så er det lig med, at din værdi som menneske er lavt

 

Spørg dig selv og dem, der kender dig bedst: ”Hvad holder dig tilbage allermest?”

Når du har svaret, er løsningen at gøre det modsatte af, hvad ”din indre dom” i alle årene har fortalt, du skal gøre. I den aktuelle situation. Igen og igen.

Et eksempel fra den virkelige verden

For nylig coachede jeg en dygtig coach. En coach med et stort hjerte, som lige var gået selvstændig – og var klar til at gøre en afgørende forskel for sine kunder. Men hun var bange. Bange for at få succes. Bevidst om, at det holdt hende tilbage. Hun kunne ikke forstå den følelse – og opsøgte mig.

Vi undersøgte temaet og spiddede hendes indre dom, som lød som følger: ”Hvad bilder jeg mig ind – at tro jeg fortjener og er værdig til at få succes som coach – og TAGE penge fra stakkels kunder som har det svært?”

Denne dom holdt hende tilbage. Vi legede med den. Angreb den fra forskellige vinkler. Grinede af den. Græd over den. Vi indså, hvordan den havde styret hendes liv – indtil i dag. På alle planer. Ikke kun når vi taler hendes arbejde og succes som coach!

Hun var indtil dagen, hvor jeg mødte hende, styret af overbevisningen om, at hun ikke fortjente det bedste her i livet. At hun var til for andre mennesker, at andre mennesker var mere værd end hende, og at hun ikke skulle tro noget som helst om sig selv. Og slet ikke ønske sig succes.

Hun talte sig selv ned. Hun spillede lille. Da vi fik skrevet alle hendes sætninger, alle hendes indre domme op på tavlen – der var ca. 20 af dem, samlet under paraplyen: ”Jeg er ikke noget særligt, og jeg er mindre værd end andre mennesker” – indså hun, hvor forkert hendes sætninger og indre domme var.

Og lige dér gav hun slip på dem alle.

Men der, hvor hun ENDELIGT satte sig selv fri var, da hun indså, at grunden til, at hun har fortalt sig selv disse sætninger og indre domme i alle de år – var for hendes egen skyld. Når hun holdt fast i sine indre domme – følte hun sig tryg og slap for at træde i karakter med hendes naturlige autoritet og styrke. Slap for at tage ansvar. Så i virkeligheden handlede det om hendes eget ego og slet ikke om, at hun skulle redde nogen eller frelse verden eller holde sig selv nede for andres skyld.

Nej, det handlede om hende selv og hendes behov for at føle sig frelst og som et godt menneske. Da hun under samtalen med mig lod den indsigt sive ud i blodårerne, opdagede hun, hvordan hun havde holdt sig selv for nar. Og det var let for hende lige dér at give slip.

Hvilke indre domme styrer dig? Og lige så vigtigt: Hvilke drømme kunne du gøre til virkelighed, hvis du gjorde dig fri af dine indre domme?

Bliv ringet op til en

 

Inspirationssamtale

uforpligtende

 

Få den hjælp og vejledning du har brug for her og nu!

Jeg har gennem de sidste 20 år arbejdet som coach, mentaltræner og forretningsudvikler for topledere og mellemledere, nøglemedarbejdere og ambitiøse mennesker

Ulrich Søgårds logo i blå
☎ Bliv ringet op til en uforpligtende samtale
Scroll to Top