Når vi måler på dem, der præsterer på højeste niveau – dukker ydmyghed og vigtigheden af at have et formål – altid op.
Topperformerne er simpelthen “båret af den hellige ild”. De kæmper for en større sag. De stiller sig igen og igen spørgsmålet: “Hvorfor”?
Hvad er ydmyghed?
Ydmyghed handler om at glemme dig selv – og i stedet tro på og kæmpe for en sag, der er større end dig selv og dit lille Ego.
Ydmyghed er at kende dig selv så godt – at du ikke kan føle dig truet i selskab med andre.
Ydmyghed er ikke skrøbelighed eller underdanighed – men at have ligeværdig respekt for andre mennesker og evne at møde dem, der hvor de er.
Et ydmygt menneske er ikke afhængig af omgivelsernes ros og anerkendelse – et ydmygt menneske repræsenterer således det modsatte af de mange ”opmærksomheds-junkier”, der løber rundt nu om dage.
Et menneske der hviler i sig selv og sin Autentiske Autoritet – er naturligt ydmyg. Giver plads til andre mennesker. Er bevidst om at tjene andre mennesker. Og fokuserer på den større sag.
Forskere kalder ydmyghed for DEN X-faktor, der gør forskellen – når vi taler lederskab.
Fordi sand ydmyghed i den grad inspirerer og appellerer til andre mennesker – så de får lyst til at følge dig og til at blive en del af dit liv.
”Sand ydmyghed giver en indsigt i samt forståelse og accept af Skabelsens, Universets og hele Livets storhed, og derved også en bevidsthed om egen storhed.”
Wikipedia
Ydmyghed er ikke at tænke mindre om sig selv – men at tænke om sig selv mindre.