Den autentiske leder [6/11]: Grundstenen Ansvarlighed (Ejerskab)

Hjem » Den autentiske leder [6/11]: Grundstenen Ansvarlighed (Ejerskab)

Hvad kan du konkret GØRE – for at leve din autenticitet helt ud og skabe dig et liv på flow?

Du kan tage ansvar. Det er en aktiv handling. At tage opsøgende og proaktivt ansvar. For dig selv. For dine opgaver. For dine handlinger. For din adfærd. For dine resultater.

Mange mennesker har travlt med at gøre det modsatte: At lægge ansvaret fra sig. At køre på frihjul og lade andre om at tage ansvar og skabe resultater.

Ejerskab er en forlængelse af ansvarlighed

Ejerskab vil sige at stå ved egne tanker, holdninger og følelser. At eje dem. At eje det, der sker inde i dig. Og være bevidst om, at du ejer dine oplevelser og reaktioner – fordi du ALTID selv skaber dem med dine tanker.

Bevidstheden om, at når en kollega, en kunde eller en chef siger noget til dig – så den oplevelse, du får i det sekund – kommer fra dine egne tanker om det vedkommende siger til dig. Det vil sige fra den mening, du tillægger det, din kollega, din kunde eller din chef siger til dig.

Meget få mennesker evner at eje egne følelser, reaktioner og oplevelser, når nogen siger noget til dem. Det er præcis, hvad der skiller fårene fra bukkene. At se og forstå, at du selv skaber din virkelighed med dine egne tanker om det, der sker udenfor dig.

Det er sandt ejerskab.

Havde vi arbejdspladser, relationer og familier, hvor alle tog ansvar for sig selv og ejede egne tanker og følelser – ville vi være i stand til at præstere meget lettere og skabe resultater på et markant højere niveau – sammen.

Bliv ringet op til en

 

Inspirationssamtale

uforpligtende

 

Få den hjælp og vejledning du har brug for her og nu!

Jeg har gennem de sidste 20 år arbejdet som coach, mentaltræner og forretningsudvikler for topledere og mellemledere, nøglemedarbejdere og ambitiøse mennesker

Ulrich Søgårds logo i blå
☎ Bliv ringet op til en uforpligtende samtale
Scroll to Top