Jeg møder mange mennesker, der tøver med at stå ved den de er, når de er sig selv.
De ER deres opdragelse, prægning og konditionering – og ikke sig selv.
De har lyttet så meget til omgivelsernes krav til hvordan de skal være, at de har sagt farvel til autenticiteten, renheden og friheden.
Det betyder også for de flestes vedkommende, at deres oplevelse af sig selv og livet – ofte er middelmådighed, mellemtilfredshed og ked-af-det-hed – samlet det jeg kalder ”uopfyldthed”.
Jeg arbejder lige nu med 12 klienter – hvoraf de 6 har ovenstående problem.
De drømmer om at føle sig fri, føle sig inspireret, føle sig glade og tage massiv action og skabe det liv og de resultater de drømmer om.
Hvad skal der til for at det kan blive til virkelighed?
Svaret er simpelt:
De skal hjem til deres Storhed!
Hvad det konkret vil sige, forsøger jeg at beskrive her:
ALT kommer fra vores Væren.
Det vil sige, vores præstationer kommer fra vores Væren, og dermed kommer vores resultater også fra Væren.
Og Væren handler først og fremmest om Medfødt Storhed. Greatness. Som vi alle har inden i os, men som de fleste skruer ned for, eller ikke vil stå ved eller anerkende.
Nedenfor har jeg skrevet nogle punkter, som jeg vil bede dig nærlæse – igen og igen.
Læs dem om DIG selv.
Faktum: Jo mere du FAVNER og STÅR VED din storhed – jo mere succes vil du opnå. Det er den simple formel.
Den dag du TROR på – helt ind i knoglerne – at DU ER VERDENS BEDSTE XXXXXXX (hverken mere eller mindre) – så vil din vækst accelerere voldsomt. Jo mere du har travlt med at forklare folk ”at jeg er jo bare et helt almindeligt YYYYYYY og ikke noget særligt”, jo bedre vil du være til at skabe middelmådige resultater 😊.
Husk på historien om tandlægen:
Leder jeg efter en dygtig tandlæge – og spørger tandlægen: ”Vil du kunne hjælpe mig med mine tænder – og gøre dem til verdens smukkeste tandsæt?” Og tandlægen så svarer: ”Jeg kan da kigge på dem – så må jeg se hvad jeg kan gøre ved dem”.
Det får mig ikke til at vælge den tandlæge. Hvis tandlægen derimod sagde:
”Jeg har COMMITTET mig til at være verdens bedste tandlæge – og vælger du mig, lover jeg dig, at jeg vil SKABE verdens smukkeste tandsæt i din kæft”.
DET er en tandlæge, der står ved sin storhed!
Læs her – og VÆR det jeg skriver:
At omfavne og VÆRE din storhed.
At VÆRE din medfødte power.
At VÆRE dig selv = være ”det” du er, når du er dig selv.
At ELSKE din Væren = være i ro med og hvile i den du ER.
Det giver ingen mening ”at fixe” dine tanker og følelser. Det kan vi i øvrigt slet ikke, for der er ikke noget at fixe. Det er alt sammen en midlertidig energi, som kommer og går – det gælder både tanker og følelser. Du er IKKE de tanker og følelser, der kommer i gennem i dig. Du HAR dem midlertidigt. Men du ER dem ikke. Husk det!
Nej, det det handler om – er HVEM og HVAD du er.
Det er ligesom børn.
Børn ER bare.
De ER storhed.
De ER medfødt power.
De er født af og med en AUTORITET, som handler om at FAVNE og EJE egen Væren.
De træder op, og tager deres plads i livet.
Så når du siger til dig selv; ”Jamen, når jeg træder i karakter med fuld power og autentisk autoritet – så fylder jeg jo ”meget”. Så har jeg høje tanker om mig selv. Er det ikke at være egoistisk? Er det ikke at være for meget? Er jeg så ikke et ondt menneske?”
Grunden til at du kan stille disse spørgsmål og tro på de sætninger, er at du er opdraget og manipuleret til at føle dig dårligt tilpas, når du er i fred med dig selv, når du er sød ved dig selv og når du holder af dig selv. Vi lever i en kultur, hvor vi helst skal være i krig mod os selv og ”det ikke må være for godt”.
Små børn lader sig netop ikke kue og skruer ikke ned for sig selv. De forstår slet ikke konceptet ”du skal ikke tro for meget om dig selv” og ”du er egoistisk, hvis du ser et lys i dig selv”.
Der tales også meget om de psykologiske konstruktioner ”selvværd” og ”selvtillid”. Begge er koncepter, som vi bruger til at peppe os selv op – ligesom vi bruger viljestyrke til at presse os selv til alt muligt.
Men det virker kun kortvarigt.
Kommer du derimod fra det sted hvor du ER dig selv, og ER din medfødte power og medfødte kærlighed, så har du ikke brug for ”selvværd” eller ”selvtillid”. Så ER du blot den naturlige værdi, som du er født til at være, uden at skulle presse ”et værd” ud af dig selv. Fordi det er hvad du allerede ER.
Det handler om at VÆRE dig selv, og dernæst COMMITTE dig til den VÆREN.
At holde fast i din Væren, og i alle dine ord og handlinger, som kommer fra netop din Væren.
Og ja, det er OK at være følsom. Det er OK at være sensitiv. Det er OK at være stille. Det er OK at have mere empati end de fleste mennesker. Alt er ”OK”. Du er ikke forkert. Der er ikke ”noget”, der er forkert. Du har aldrig været forkert og du har aldrig ”været i stykker”.
Sensitivitet, sårbarhed og medfølelse – er ikke ”svaghed”. Det er derimod rå power.
Så:
Det gælder om at du FORSTÅR ovenstående.
At du INDSER, at det er sådan det er.
At du EJER din Storhed og Væren.
Og at du TRÆDER OP med den og dig selv.
AT DU KOMMER FRA DET STED.
Det kan godt være du ikke ”er verdens bedste” helt endnu. Men det er en energi, et sted, at komme fra. Et medfødt sted at komme fra.
Det er slut med ”at spille lille”. Det er slut med ”at nedgøre” dig selv. Det er slut med ”at snobbe nedad”. Det er slut med ”at skrue ned for din autentiske flamme”. Det er slut med ”at krybe langs panelerne”. Det er slut med ”at sammenligne dig med andre”. Det er slut med indre dialoger som ”hvad bilder jeg mig ind”, ”hvem er jeg til at…”, ”jeg er ikke noget særligt”, ”jeg er her jo bare”. Det er slut med ”autoritetstro” og troen på at andre mennesker er mere end dig eller har noget bedre at skulle sige end dig.
Det er slut med at blive dårligt tilpas, når du får komplimenter og ros og anerkendelse – netop fordi det er det du ER. Du takker varmt for komplimenter og ros og anerkendelse fra dine omgivelser. Og så reflekterer du på det hele, og tager det IND.
Du er kærlighed og power kombineret.
Du stepper f… up nu – og tager dig selv og dit lederskab alvorligt!
Lederskab er bl.a. flg.:
- Du gider ikke mere pis!
- Du siger til og fra, ud fra din intuition = hvad dit hjerte fortæller dig
- Du spørger interesseret og nysgerrigt ind til folks historier – og opløser dem
- Du stiller spørgsmålstegn ved folks ”virkelighedsopfattelse” = separate og selvopfundne virkelighed
- Du stiller gerne krav til dine omgivelser
- Du holder ikke din kærlighed og omsorg tilbage
- Du hviler i det, hvis folk synes du kan være ”mærkelig” eller ”excentrisk”
- Du overtænker og overanalyserer ikke
- Du er bare glad og elsker livet
- Du kalder folk på det, hvis de opfører sig urimeligt eller fornedrende
- Du insisterer på ordentlighed, glæde og sammenhold
- Du kommunikerer rent, direkte, klart og uden omsvøb
- Du er ikke bange for nogen eller noget (du er frygtløs, og har derfor ikke brug for ”mod”, som bruges til at gøre det man er bange for)
- Du ved, du har RET til at have en holdning og mening, og du deler den gerne, og indrømmer det, når du tager eller begår fejl
- Du committer dig selv til at træde i karakter med autentisk autoritet (det lykkes ikke i altid, men du gør dit bedste)
- Du holder øje med din attitude og committer dig til at VÆRE ”ejer” og holde dig langt væk fra ”offer”
- Du hviler i og har det godt med at give klart udtryk for hvad du har LYST til
- Du hjælper og tjener andre mennesker, uden at blinke, og du VED, at din hjælpe-kilde er uudtømmelig
Du indser, at du fortjener det bedste her i livet. Det er godt, at du har det godt. Det er godt og naturligt, at du får og modtager gaver og kærlighed fra andre mennesker.
Det giver ingen mening – når en Svane tror på, at den er en Gråand 😊.
Jo mere du ER og GØR ovenstående, jo større en ressource bliver du for dine omgivelser. Jo mere du spiller lille og skruer ned for dig selv og nedgør dig selv, jo mere svigter du dine omgivelser.
Du skal vide, at du er let at holde af, og du er elskelig. Det kan dine omgivelser skrive under på. Tiden er inde til at du omfavner dette faktum, og du i den grad ELSKER den du er når du er dig selv – og din MEDFØDTE STORHED!
”Det smukkeste et menneske kan være – er sig selv”
– Ulrich Søgård
-
Del på Facebook
-
Del på LinkedIn
-
Del på Twitter
Ny plakat
Så er den nye udgave af Plakaten Livskraft lige kommet fra trykken.
Jeg håber du kan lide layout’et!