I går havde jeg den sidste coaching-session med John, som er ansat hos en af mine kunder.
Lige da vi mødtes online udbrød han:
”Ulrich – det er takket være dig at jeg bare er glad i dag. Jeg føler mig fri. En følelse som jeg aldrig har oplevet før. Og det er ikke bare en midlertidig lindring jeg oplever – som det har været tilfældet før i tiden – nej, der er sket en dyb forandring. Intet kan ryste mig. Uanset hvad folk siger til mig – så er jeg bare glad alligevel. Det der er forandret er, at jeg ikke længere tager folks problemer på mig. Jeg tager ikke ansvar for folks shit mere. Jeg vil gerne hjælpe dem hvis jeg kan – men jeg går ikke og bekymrer mig om alt muligt længere. Det er som om jeg har mistet evnen til at bekymre mig – det er så fedt! Det giver mig så megen energi. Jeg er fri. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Og mens jeg siger det her – så VED jeg bare at det er sådan det ER nu, resten af livet. Det er ikke et midlertidigt blob. Jeg har indset at jeg ikke kan gøre noget ved alt det der sker udenfor mig. Jeg tager en dag af gangen. Jeg nyder mit arbejde og livet. Og det er vores samarbejde, der har gjort det. Jeg er dig bare så taknemmelig”.
Det er præcist denne slags resultater, som gør at jeg elsker mit arbejde og gør det jeg gør. Punktum.
Jeg har i dag et fast samarbejde med flere virksomheder, hvor jeg er tilknyttet som deres eksterne ressource og mentalcoach.
Min opgave er at møde og hjælpe de medarbejdere, som har brug for at gå dybere med sig selv – og hvor deres nærmeste leder kommer til kort.
At gå ind i det rum, hvor medarbejderen kan bringe ALT på bordet. Uden grænser. Uden tabuer. Uden regler. Uden forventninger. Uden pres. Uden dagsorden. Uden tidsbegrænsning. Uden noget som helst.
Det rum opstår sjældent i løbet af en travl dagligdag.
Men behovet for som medarbejder at kunne åbne det rum – blive mødt som menneske – og kunne få lov til at dele præcist det som medarbejderen har på hjerte – vil dukke op på et tidspunkt i de fleste medarbejderes arbejdsliv.
Dermed sagt – at alle medarbejdere løbende har det naturlige og menneskelige behov for at blive mødt, forstået og hjulpet på det dybe og personlige plan.
Jeg kører lige nu et coaching-forløb med en medarbejder, hvis mor døde for nylig. Jeg har støttet hende og været der for hende. Vi har grædt sammen. Vi har grinet sammen. Og hele vejen i gennem har hun passet sit arbejde og brugt det som et anker. Hele vejen i gennem har hun kunnet ringe til mig når som helst. Jeg har været tæt på hende og haft fingeren på hendes mentale og følelsesmæssige puls – og sørget for at bringe hende op til overfladen når hun har været dybt nede, og støttet hende i at VÆRE med det som er. Og holdt hende i hånden gennem hendes healingproces.
Det er de færreste ledere, der evner at gå ind i det dybe rum sammen med en medarbejder. Tit og ofte giver det heller ikke mening for leder eller virksomhed at gøre det. Fordi de dynamikker der opstår i det dybe rum tit og ofte ikke er befordrende for medarbejderen og lederens relation. Derudover er det en kendsgerning, at de færreste ledere bryder sig om at gå ind i det dybe rum og har en naturlig modstand mod det.
Netop derfor giver det mening – og er meget værdifuldt – at have en ekstern ressource tilknyttet og som kan træde til når en medarbejder har behov for at blive mødt på de dybere emner.
Hvis den eksterne ressource er dygtig, vil et samarbejde i det dybe rum kunne medføre endnu større forandringer og resultater. Det forholder sig nemlig sådan, at når et menneske er sårbart, så sker der en åbning til noget større: En varig transformation. Det vil sige et ændret perspektiv på sig selv, på kollegerne og på livet. Nogle store indsigter som ændrer mennesket fundamentalt.
Kunne du tænke dig at høre mere om Det Dybe Rum og hvad jeg kan gøre for dine medarbejdere – så ring til mig på tlf. 20160467. At hjælpe et menneske der har behovet, at skrælle historier og konstruktioner af, at facilitere afgørende indsigter, at vise vejen hjem til sig selv – gør selve forskellen når vi taler trivsel og performance.