Jeg får lyst til at spørge dig:
Hvordan går det med din bedste ven?
Nu tænker du måske – er det min kone eller mand, der er min bedste ven – eller er det min gamle ven fra folkeskolen – eller….
Men det er ikke den ven jeg taler om.
Det er din bedste og tætteste ven jeg taler om.
Nemlig:
Stemmen i hovedet.
Den konstante snak.
Den evige summen.
Den uendelige støj.
Ord. Tale. Tolkninger. Meninger. Holdninger. Konklusioner. Domme. Udskældning.
Ord. Ord. Ord.
Snak. Snak. Snak.
Den indre dialog, der kører i det uendelige.
Der er findes et andet udtryk for stemmen i hovedet – som beskriver præcist det samme:
Tankerne i sindet.
Stemmen, der kværner uafbrudt – er det samme som når tankerne kører i øst og i vest.
Min gamle mentor kaldte den for Fluen i Flasken.
En flue, der pisker rundt i en flaske.
Men hvorfor er det vigtigt at kigge på stemmen i hovedet – og tankerne i sindet?
Det er det selvfølgelig – fordi stemmen i hovedet ender med at styre og bestemme din oplevede livskvalitet.
Taler stemmen i hovedet negative ord til dig – vil du uden at tænke over det – producere en oplevet negativ livskvalitet.
Mange mennesker kører dagligt – som en programmering – uden at tænke over det – en negativ og udskældende dialog med stemmen i hovedet.
Det vil sige – de går rundt – og lader sig skræmme af stemmen i hovedet – og går reelt rundt i dagligdagen i en mild eller middel stress-tilstand – og har ladet stemmen bilde dem ind, at den tilstand er vigtig, og det er nødvendigt at være i HØJ ALERT for at overleve.
De producerer på den måde en oplevelse af at være i krig mod sig selv, at diskutere med sig selv, at skælde sig selv ud, og bebrejde sig selv for alt muligt.
Stemmen i hovedet – eller tankerne i sindet – afspiller på flere niveau’er
Det overfladiske niveau og det dybe niveau.
Det er normalt, at stemmer og tanker kommer ind hele tiden – når den ene tanke er væk, kommer en ny tanke øjeblikkeligt ind.
Når den er væk, kommer straks en ny tanke ind.
Og sådan kan det køre hele dagen.
Eksempler på stemmer og tanker på det overfladiske niveau
”Var det letmælk eller sødmælk jeg skulle købe?”
”Det er vist vores tur til at invitere Lone og Claus – det er jeg næsten sikker på”
”Hvad var det nu min kollega Helle sagde om de sandwich jeg skulle bestille til personaledagen?”
”Solen plejer da ikke at stå op der”
”Ups, der er aftensmad om 2 timer – og jeg har ikke tænkt på noget”
”Jeg skal også huske at sige til min bedre halvdel at jeg elsker ham”
”Den f… hund skal også lukkes ind og ud hele tiden”
”Er jeg i det rigtige job – tror jeg tjekker jobannoncer i aften”
”Åh, hvor jeg hader farven på den carport”
”Der er 117 ting jeg skal ha’ styr på – det må jeg lige kigge på i aften – der skal altså findes løsninger nu”
Find selv på flere.
Disse stemmer og tanker findes i uendelige former og i et uendeligt antal.
Det dybe niveau
Det er her Grund-sætningerne, som jeg kalder dem, findes.
Det er tanker og ord, som vi går og underholder os selv med – og som stemmen i hovedet hvisker os i øret konstant – som en summen – uden vi altid lægger mærke til det.
Grund-sætningerne går typisk videre over i Grund-overbevisninger.
Når det sker, føler vi os overbevist om, at det som stemmen går og siger til os, hvisker os i øret – det vil sige de tanker, som sindet afspiller igen og igen – ja, det er alt sammen sandhed og virkelighed.
Lige dér bliver Grund-sætningerne og stemmen i hovedet og ordene vi lytter til – til en overbevisning, en konklusion om, at det alt sammen er sandt og virkeligt.
Uden at det på nogen måde er det.
Netop fordi der blot er tale om ord og sætninger, stemmer og tanker.
Her kommer eksempler på stemmer og tanker på det dybe niveau:
”Jeg er ikke god nok”
”Jeg er sgu et dårligt menneske – hvorfor sagde jeg dog det – de blev jo så kede af det”
”Jeg er, at jeg føler mig forkert”
”Jeg er, at jeg skal fikses – der er noget galt med mig – det kan jeg jo se – når jeg sammenligner mig med andre”
”Jeg er, at andre mennesker er meget bedre og dygtigere end mig”
”Jeg er, at jeg ikke har nok uddannelser – dem med lange uddannelser er meget klogere og bedre end mig”
”Jeg bliver først god nok – når jeg….”
Find selv på flere.
Grund-sætninger, som er stemmen i hovedet, der bare kværner løs – findes i uendelige versioner – og typisk begynder de med ”Jeg er”.
Du skal vide, at sætningen ”Jeg er…” er den mest kraftfulde, der findes.
Og er du ikke opmærksom – så PRODUCERER ”JEG ER”-SÆTNINGERNE DIN OPLEVEDE LIVSKVALITET.
Det er således vores virkelighed, at er vi ikke opmærksomme – så ender stemmen i hovedet og tankerne i sindet med at OVERTAGE vores system.
Stemmen i hovedet og tankerne i sindet ender med at hi-jacke os.
Stemmen i hovedet og tankerne i sindet ender med at kapre os – og dermed styre og bestemme vores livsglæde og arbejdsglæde.
Spørgsmålet er, om du er kapret af stemmen i hovedet.
Om det er stemmen i hovedet der styrer din livskvalitet.
Om det er stemmen i hovedet, der trækker rundt med dig – og lykkes med at bilde dig alle mulige tanker og ord, Grund-sætninger og Grund-overbevisninger ind – så du ser og oplever det hele som sandhed og virkelighed.
Grund-sætningerne er i virkeligheden ”ord” og ”meninger”, som vores omgivelser – særligt forældre, skolelærere, venner og chefer – har fortalt os gennem livet – om HVEM og HVAD vi er.
Uden at vi rent faktisk ER dét, som de har bildt os ind, har overbevist om, har indoktrineret os til at tro på, og har konditioneret os til.
Alligevel tager vi det hele IND – og producerer på den måde ”en indre grund-tilstand”, hvor vi FØLER os forkerte, utilstrækkelige og ”ikke gode nok”.
Okay – men hvordan får vi ro på stemmen i hovedet – eller endnu bedre; hvordan opløser vi stemmen i hovedet?
Det gør vi konkret på følgende måde:
Indse, at der altid vil være en lille stemme i hovedet.
Indse, at DU IKKE ER stemmen i hovedet og tankerne i sindet.
Indse, at du IKKE ejer stemmen i hovedet og tankerne i sindet.
Indse, at stemmer og tanker kommer og går – de er ikke faste, de findes ikke i virkeligheden, de er aktiviteter, og ikke entiteter – og at stemmer og tanker er forbipasserende.
Indse, at tankerne er midlertidige.
Indse, at du IKKE skal gøre noget ved stemmen i hovedet og tankerne i sindet.
Indse, at du IKKE BLIVER NØDT TIL at handle på, og gøre det som stemmen i hovedet og tankerne i sindet siger til dig.
Indse, at du ER et frit menneske, at du er født som et frit menneske, og du altid har været og altid vil være, et frit menneske.
Indse, at din identitet og den du er når du er dit sande selv – IKKE har noget med stemmen i hovedet eller tankerne i sindet at gøre.
Indse, at det rigtige for dig er at DE-identificere dig fra stemmen i hovedet og tankerne i sindet.
Indse, at det eneste du skal gøre – er at IKKE at gøre noget – når stemmen i hovedet taler til dig, og tankerne i sindet forsøger på at overtale dig til at tro på dem, og se dem som virkelighed.
Indse, at du ER ro og glæde og kærlighed – og at stemmen i hovedet og tankerne i sindet IKKE kan gøre dig glad eller give dig kærlighed.
Indse, at alt allerede er godt og du er home free – og at stemmen i hovedet og tankerne i sindet ikke kan tilbyde dig noget som helst – selvom de gør alt hvad de kan for at overbevise dig om, at de er løsningen, og de kan tilbyde dig guld og grønne skove.
Indse én gang for alle – at DU har magten til – at lade stemmen og tankerne VÆRE I FRED, når de dukker op – og du IKKE behøver og IKKE er tvunget til at SE og OPLEVE dem som sandhed og virkelighed – og derfor IKKE behøver og IKKE er tvunget til at skulle HANDLE på stemmen og tankerne – men blot lade dem passere ved ikke at give dem opmærksomhed og ved ikke at tillægge dem mening og værdi.
Jo hurtigere du INDSER ovenstående punkter – jo hurtigere vender du hjem til din GLÆDE og FRIHED, som ALTID findes FØR stemmen i hovedet.
Det er for vildt at TÆNKE på – at mange mennesker TROR på, at deres TANKER er VIRKELIGHED.
De FØLER SIG OVERBEVIST om, at den film de SER og OPLEVER på ”deres mentale biograflærred” – den er VIRKELIGHED.
Hvis de bare lod filmen køre, og ikke købte ind på den, og ikke så den som virkelighed – ligesom når du går i biografen og ser en gyserfilm – så ville de være hjemme hos sig selv og deres medfødte frihed.
Og så ville det være helt slut med at føle sig bange, være ked af det, og opleve stress og forvirring.
”Når du bliver opmærksom på, at der er en stemme i dit hoved, som udgiver sig for at være dig og aldrig holder op med at tale, vågner du op fra din ubevidste identifikation med tankestrømmen”
– Eckhart Tolle