Er regler til for at blive fulgt eller brudt?
Lever du livet som PEDEL eller REBEL?
Det bestemmer du.
Det er ikke dine forældre der bestemmer.
Eller din nabo eller chef.
Eller det offentlige.
Du bestemmer.
Du bestemmer hvilke regler du følger.
Du bestemmer hvilke regler du lærer dine børn.
Du bestemmer hvor meget og hvor lidt, du begrænser og skruer ned for dig selv, ved at følge de frit opfundne regler eller ej.
Indse at du bestemmer.
Indse det NU.
Og lev og udlev og fejr livet hver eneste dag, med og fra så få regler som muligt.
Hvorfor?
Fordi du så OPLEVER din medfødte frihed!
De klassiske regler
Her kommer en liste over er de klassiske regler, som folk lever og opfører sig ud fra.
Vi kan kalde dem “sociale regler”, som vi har fået ind med modermælken, og er opdraget med i familien og folkeskolen:
- Du må ikke tale for højt
- Du må ikke fylde for meget
- Du må ikke tro for meget om dig selv
- Du bør hellere skamme dig end føle dig vigtig
- Du skal synes det er synd og hårdt for dine omgivelser
- Du skal lytte til andre før dig selv
- Du skal tænke dig grundigt om, før du taler
- Du bør ikke være for glad – husk, det kan jo altid gå galt
- Du skal passe på med at tage for store risici
- Du skal komme til tiden
- Du skal overholde deadlines, særligt de deadlines andre har opfundet
- Du må ikke være for stærk, for så vil der være nogen, der er for svage
- Du skal ikke komme for godt i gang
- Du må ikke have den der “her kommer jeg-attitude”
- Du skal give til de personer, der har brug for dig – deres behov kommer først
- Du skal tage en uddannelse, finde et fast job, blive godt gift og købe et parcelhus med trykimprægneret carport
- Du skal gøre hvad det tavse flertal og det offentlige system vil have dig til, de ved bedst
- Du skal læse hvad medierne offentliggør hver dag og tro på hvad de siger
- Du skal stole på autoriteter og staten
- Du skal kende din plads
- Du må ikke tegne udenfor stregerne
Gør nu flg.:
- Sæt dig godt til rette.
- Læs hvert enkelt punkt.
- Spørg dig selv: Følger jeg den regel?
- Vær ærlig når du svarer på spørgsmålet.
- Gennemgå listen igen – og aftal med dig selv, punkt for punkt, hvilke punkter du fra i dag STOPPER MED at tro på – og dermed stopper med at leve ud fra.
- Til sidst: Kig indad og se efter om der er andre ”regler” end dem på listen, som du uden at være opmærksom på, tror på og lever ud fra. Sig farvel til de ”regler”, som du ikke ønsker i dit liv!
Rigtig god fornøjelse med et REGEL-FRIT liv, som er et liv i FRIHED!