Vi bliver født ind i livet og verden – helt nøgne.

Vi ankommer som fysisk nøgne babyer.

Vi ankommer også som mentalt nøgne babyer.

Når vi bliver født, er vi helt rene og uskyldige – både på mentalt og fysisk plan.

Derfor kan vi roligt konkludere – at NØGENHED er det vi ER.

Vi begynder i en tidlig alder at bevæge os væk fra nøgenheden.

Vi udvikler en fremmedhed for vores medfødte nøgenhed.

Vi lærer koncepterne ”flovhed” og ”skam”.

Vi bliver lært at ”nøgenhed” er både mærkeligt og farligt.

Vi begynder at tro på at vi har BEHOV for at dække os til, pakke os ind og beskytte os selv – ikke kun fysisk, men også mentalt.

Vi begynder at følge en ubevidst overlevelses-strategi, som handler om at passe på os selv – og særligt at passe på ”vores sensitive og sårbare nøgenhed”.

Denne tillærte overlevelses-adfærd – gør os ikke glade.

Tværtimod skaber den forbehold, distance, nok i mig selv, kiggen ned i jorden, hætten strammet godt til, holde mig for mig selv, passe på hvem jeg betror mig til, skepsis og mistro.

Hvis du har det ”dårligt” med din medfødte nøgenhed – skal du vide, at du sidder fast i en misforståelse om hvad nøgenhed er:

  • Nøgenhed er uskyld og renhed
  • Nøgenhed er sådan som du er født
  • Nøgenhed er ren væren
  • Nøgenhed er autenticitet, originalitet og unikhed
  • Nøgenhed er lethed, frihed og ubesvær

Du skal ikke ”passe på noget”.

Der er ikke noget ”at forsvare”.

Du er ikke ”svag” – og din nøgenhed er heller ikke svag, tværtimod.

Jeg vil når som helst kunne gå gennem Strøget i København nøgen.

Folk kan håne mig som de har lyst.

Jeg ER min medfødte nøgenhed.

Jeg er uimponeret.

Jeg er uangribelig.

Jeg er nøgen.

Hvorfor skulle jeg ”have det dårligt med nøgenhed” eller ”skamme mig over den”?

Det giver ingen mening.

Nøgenhed er det som ER.

Nøgenhed er det som jeg ER.

Det gælder også mentalt og emotionelt.

Jeg tænker, føler og oplever det som jeg gør.

Det ønsker jeg ikke at skjule – hvorfor skulle jeg gøre det?

Min sjæl og min VÆREN er ren nøgenhed.

Hvorfor skulle jeg have modstand mod det?

Jeg er som en åben bog og deler ALT om mig selv – når der er nogen, der spørger ind til det, og som er interesseret.

Når jeg arbejder med klienter, og de har lovet mig, at de ikke holder noget som helst tilbage under vores sessioner – så deler jeg også sårbare og ærlige tanker, følelser og oplevelser om mig selv. Så klienten og jeg er på samme vibration.

Hvorfor skulle jeg have modstand på det?

Overvej også kort – hvor let og befriende og rart det EGENTLIG forholder sig:

At du ikke skal ”skjule” noget som helst.

Men at du blot her og nu og resten af livet – kan VÆRE nøgenheden?

Du skal ikke gøre indtryk.

Du skal ikke imponere.

Du skal ikke overbevise.

Du skal ikke noget som helst.

Du har ikke ”noget at tabe”.

Du skal blot lade være med at stå i vejen for din medfødte nøgenhed.

Du skal blot være med ”din tillærte modstand” mod din medfødte nøgenhed – og ikke rette ind på modstanden.

Og lade nøgenheden vise dig vejen til livsglæden og lade nøgenheden vise dig vejen i dit lederskab.

Modtag inspiration i din indbakke

* indicates required

Bliv ringet op til en

 

Inspirationssamtale

uforpligtende

 

Få den hjælp og vejledning du har brug for her og nu!

Jeg har gennem de sidste 20 år arbejdet som coach, mentaltræner og forretningsudvikler for topledere og mellemledere, nøglemedarbejdere og ambitiøse mennesker

Ulrich Søgårds logo i blå
☎ Bliv ringet op til en uforpligtende samtale
Scroll til toppen