Kan du mærke stemningen?
Når jeg kom hjem fra skole var min regel nr. 1 at mærke stemningen lige når jeg trådte ind i huset. Var mine forældre glade eller bare i nogenlunde humør – eller var de vrede og klar til at skælde ud? At fornemme hvor de var henne, var det første jeg gjorde. For deres humør og stemningen i huset afgjorde om jeg skulle skifte over på ”forsvars-mode” og passe på mig selv og mit selvværd og forberede mig på at blive skældt ud inden jeg kunne nå op på mit værelse – eller om jeg kunne slappe af og være mig selv.
De mange års træning i at mærke hvad der sker i andre mennesker, i at fornemme stemningen i et miljø eller blandt en gruppe mennesker, er det jeg laver og lever af i dag. Træningen fra barnsben har gjort at jeg i dag er i stand til med præcision at mærke hvad der sker i et andet menneske.
“Træningen har også betydet, at jeg i dag kan gå ind i en gruppe mennesker og med præcision identificere hvad der sker mellem individerne i gruppen. Hvilke tanker og følelser der er i spil. Og på spil”
En stor del af min barndom bestod af følelses-forvirring og konflikter og psykologiske kampe. Om at forsvare mig selv og det jeg troede på, og undgå at blive skældt ud og følelsesmæssigt krænket. Om at formulere mine egne værdier i stedet for at lytte til mine forældres værdier som jeg ikke troede på og som jeg aktivt valgte ikke at leve ud fra. Om at sige fra og insistere på at gå mine egne veje.
Med dette udgangspunkt kombineret med min store nysgerrighed i kommunikation, relationer og psykologi, valgte jeg at holde af og aktivt opsøge samarbejds-muligheder, diskussioner og konflikter.
Jeg opdagede at mit liv var gjort af mennesker og relationer, samarbejde og konflikter – og i stedet for at flygte fra det hele – så tog jeg en beslutning om at lære endnu mere og fandt ud af at den lige vej til at lære var at gå direkte ind i det hele – og endte med i en tidlig alder at blive skarp til at debattere og dygtig til kommunikation og relationer, samarbejde og konflikthåndtering.