Autentisk ledelse

AUTENTICITET ER JOKEREN DER RYDDER BORDET - OG SELVE FORUDSÆTNINGEN FOR GOD LEDELSE!

Der er én mental mekanisme, som kommer før alt andet. Som sprænger alle rammer og begrænsninger: Din autenticitet og din evne til at levere autentisk ledelse.

Nogle af de virksomheder, som jeg har hjulpet:

Forudsætningen for ægte vækst – er autenticitet

Af den ene grund – at når du er autentisk, så er du ærlig og du er dig selv. Og netop ærlighed og ægthed kommer før alt andet. Succes skabt på baggrund af egoisme, uærlighed og falskhed er ikke succes.

VIGTIGT: At være autentisk og tage dit afsæt i dit sande jeg, dit autentiske jeg – er selve nøglen til glæde, opfyldthed og naturlig vækst. Personlig vækst. Forretningsmæssig vækst. Økonomisk vækst.

Alt det du ønsker dig:
At være DIG uden at skulle konstruere noget eller lave dig selv om

At være jordens dejligste mor eller far
At være verdens mest opmærksomme og søde partner
At være en ansvarlig og loyal medarbejder
At være en motiverende og nærværende leder
At være en ambitiøs og top-performende sælger
At være socialt og følelsesmæssigt kompetent

Kommer fra din evne til at give slip – og være dig selv.
Det er så banalt at det gør helt ondt. Men ikke altid let.

Grunden til at vi ikke bare gør det – træder ud af rollerne og i autentisk karakter som os selv – er at vi hele livet har lært at vi ikke må være os selv. At det er forkert at lytte til os selv og være os selv. At vi i stedet skal tage hensyn til omgivelserne mere end til os selv, at det handler om at det skal se godt ud, at vi skal leve op til omgivelsernes forventninger, at vi ikke må gøre nogen kede af det osv.

Udvalgte løsninger

Idé / Udgangspunkt Til dig der har behov for at få styr på de psykologiske mønstre og vaner som modarbejder dig og konkret gør at du har svært ved at nå dine mål og skabe de resultater du ønsker. Til dig der ønsker at blive bevidst om dine blinde vinkler, som typisk er årsagen til at du ikke når næste niveau. En personlig coaching-proces hvor du arbejder på dybeste niveau med dig selv og skaber varige forandringer – som vil udvikle din tankevirksomhed, dit følelsesliv og dine relationer til alle omkring dig. Du vil ændre dine perspektiver – den måde du ser dig selv og verden på – og du vil specifikt lære hvordan du let og ubesværet skaber dine resultater.

Mål / Formål At opløse al modstand, bekymringer og stress. At lære hvordan du gør det du kan mærke er det rigtige i nu’et. At leve dit liv autentisk og med integritet. At arbejde og leve i flow.

Metode / Struktur Transformerende coaching. Personlig træning. ”De 4 grund-P’er” transformeres: Perspektiver, Præmisser, Principper, Prioriteringer.

Resultat / Udbytte Tingene lykkes ”af sig selv” for dig. Ubevidste forhindringer opløses. Du bliver glad og får det godt med dig selv. Du indser at den måde du tænker og lever på i dag – kan optimeres til et niveau du ikke turde drømme om.
Idé / Udgangspunkt Til dig der går og tænker over et eller andet. Der ikke rigtig kan komme effektivt fremad før det er løst. Der har behov for at få styr på det – jo før jo bedre. Der er i tvivl om hvilken beslutning der er den rigtige. Der har brug for et gennembrud – NU.

Mål / Formål At opnå en effektiv én-gang-for-alle-afklaring. At føle lettelsens vingesus. At vide fra hjertet hvad der er det RIGTIGE at gøre i den aktuelle situation.

Metode / Struktur Udfordrende coaching. Insisterende spørgeteknik. Personlige provokationer. Som coachende resultatmøde (3 timer) eller VIP-heldags-arrangement i inspirerende omgivelser med personlig løbe- og meditations-træning, spa-faciliteter samt nærende gourmet-mad. Leveres både som individuel proces og team-proces.

Resultat / Udbytte Du kommer over din forhindring – og effektivt videre. Du opnår en endelig og ultimativ afklaring. Afklaring er forudsætningen for en god og sund fremdrift her i livet.
Idé / Udgangspunkt Til dig der tager din fysiske form og personlige power alvorligt. Der er træt af at være tung i røven, halvfed eller rigtig fed. Der har fået nok af at være slap og uden energi. Der ønsker at komme i gang med at sove dybt og godt, motionere og spise sundt og nærende. Der evt. har forsøgt så mange gange at komme i gang – uden at det er lykkedes – og som nu er parat til at gøre det sidste og endelige forsøg.

Mål / Formål
 At sove dybt og godt. At starte et træningsprogram op på den gradvist helt rigtige måde så krop og sjæl kan følge med. At spise sundt og nærende. At få mere energi og overskud. At føle velvære og livsglæde. At reducere risikoen for hjerte/kar-sygdomme, diabetes og kræft.

Metode / Struktur
 Personlig rådgivning og inspiration. Individuelt tilpasset kostplan indeholdende opskrifter som får dig effektivt i gang. Løbe-coaching hvor coachen kommer hjem til dig eller I mødes i en skov og løber sammen 2 gange om ugen. Pro-aktiv opfølgning på dig og din indsats, der sikrer at du rent faktisk gør det der aftales – herunder træner og spiser som aftalt. Leveres både som individuel proces og team-proces. Kan kombineres med lederudvikling og performance coaching.

Resultat / Udbytte
 En stærk fysik. Stramme muskler og en powerfuld fremtoning. Øget velvære og overskud. Mere energi. Personlig stolthed. Større udholdenhed og drive.
Portræt af Ulrich

“Mine erfaringer og nyeste forskning viser at jo mere autentisk du er, jo mere du er hjemme hos dig selv og hviler i dig selv: Jo mere effektiv og produktiv er du. Samtidig med at du er glad, føler dig opfyldt og oplever dig selv på rette hylde – både privat og jobmæssigt, mentalt og følelsesmæssigt”

Ulrich Søgård

Autentisk ledelse handler om at finde ind til din kerne

Du er født autentisk og som dig selv. Det er logik.
I løbet af din barndom og ungdom bevæger du dig væk fra din autentiske kerne – og tillader ubevidst andre at forme og præge dig. Så du stille og roligt udvikler dig til en tillært og tilpasset udgave af dig selv.

Det handler om at bringe dig selv og dine præstationer på flow – og det starter med jeg kalder "autentisk mentalitet"

Vi har ofte så travlt med at præstere, udvikle forretningen og øge bundlinjen – at vi glemmer hvor evnen til at skabe disse resultater – i virkeligheden kommer fra.
Ved at være mere os selv. Mere menneskelige. Mere inviterende. Mere givende. Vil vi kunne skabe en ægte vækst. For os selv. Og for vore omgivelser.
For at kunne være det – kræver det personlig autenticitet og rodfæstet integritet.

Autentisk Mentalitet

“Egne oplevelser fra barndommen og ungdommen, mangeårige erfaringer fra erhvervslivet og egne erfaringer fra mit voksenliv – har lært mig at principperne i nedenstående pyramide ”Autentisk Mentalitet” er selve udgangspunktet, selve præmissen for at bringe sig selv på flow. Når flowet så er etableret – kommer resultaterne og væksten af sig selv. Og det uanset om vi taler os selv, vores evne til at samarbejde, vores job og ledelsesgerning og vores evne til at skabe forretningsmæssig og økonomisk vækst”

Ovenstående understøttes af mine mange samtaler med ledere og medarbejdere, privatpersoner og iværksættere gennem de sidste 25 år. Samtaler som bekræfter at pyramiden ”Autentisk Mentalitet” indeholder de principper der bringer dig på flow i retning mod de store og varige resultater:

Sandhed og ærlighed er den største grundsten i pyramiden. Det er her det hele starter. Mennesket har en unik evne til at scanne omgivelserne og fornemme om de taler sandt. Om det er et ærligt menneske man står overfor – eller det modsatte.

En enkel måde at tage sig selv til næste niveau – er at begynde kun at sige sandheden. Aldrig at lyve. Altid at insistere på ærligheden – og VÆRE den. ”Ærlighed er forudsætningen for vækst”.  

Behovet for frihed ligger dybt i mennesket. Alligevel er mange mennesker ikke frie. De fleste er afhængige af et eller andet. Det kan være alt lige fra alkohol, stoffer, medicin, kaffe, sukker til en bestemt partner, anerkendelse, ros, prestige.

For at kunne præstere frit og ubesværet og levere de store resultater – er det afgørende at være fri og uafhængig. At hvile i sig selv og kunne se sig selv i øjnene og sige: Jeg er – i ordenes sande forstand – et frit menneske.  

Når vi måler på dem der præsterer på højeste niveau – dukker ydmyghed og vigtigheden af at have et formål – altid op.

Topperformerne er simpelthen ”båret af den hellige ild”. De kæmper for en større sag. De kæmper for noget der er meget, meget større end dem selv og deres lille ego.

De stiller sig igen og igen spørgsmålet: ”Hvorfor”?

Det er her meningen med det hele gemmer sig – ”Den Altoverskyggende Mening” som jeg kalder dette vigtige punkt.

Et menneske der hviler i sig selv og sin Autentiske Autoritet – er naturligt ydmyg. Giver plads til andre mennesker. Er bevidst om at tjene andre mennesker. Fokuserer på den større sag.  

Mange mennesker er frygtstyret. Frygten hæmmer deres udfoldelser og holder deres autentiske intentioner tilbage. Mange mennesker er så usikre på sig selv – at de frygter hvad andre mennesker tænker og mener om dem.

Det er afgørende vigtigt at frigøre sig af denne frygt. At turde stå frem, være 100% åben og være stolt af sig selv. Sand frygtløshed er når man giver helt slip, accepterer andre menneskers forudindtagethed og domme – og træder i autentisk karakter som sig selv. Sand frygtløshed er at mærke frygten – og så gøre det alligevel!  

Glad succes er løsningen. Det gælder om at være glad på vej hen mod målet. Ikke noget med først at BLIVE glad når målet ER nået. Mål og succes nås meget lettere og ubesværet – når man er glad.

Kendsgerning: Mennesket er født glad. Kig på små børn. De er glade uden at vide hvorfor. Fordi de er født glade. Alle mennesker har glæden inden i sig. Den medfødte glæde skal slippes fri – og bane vejen for det liv man drømmer om.

Det kan være svært at forstå at glæde er medfødt og helt naturligt – når modgang og stress, pres og uafklaring er faste bestanddele af dagligdagen.

Mit råd er: Kom i kontakt med glæden – få ild i det personlige overskud. Hvis du sidder fast – så få hjælp. Det er kun meget få mennesker der evner at tænde sig selv og få glæden til at blomstre – hvis først de er kede af det dagligt og 

En hjælp til at føle sig fri og lykkelig – er ansvarligheden. Bevidstheden om at jeg alene har ansvaret for mine valg og beslutninger, mig selv og mit liv. Ansvaret for hvordan jeg har det og graden af succes i mit liv – ligger IKKE hos omgivelserne som mange mennesker bilder sig ind.

At tage et aktivt medansvar for de resultater der skabes på jobbet – at tage ejerskab for egne opgaver og action – er afgørende for resultater og vækst.

Man kan ikke lægge ansvaret over til andre – og så bagefter give dem skylden hvis ikke det går godt.

Personlig ansvarlighed og ejerskab er afgørende grundsten i Autentisk Mentalitet.  

Det handler om at GØRE det jeg kan MÆRKE er det RIGTIGE i den AKTUELLE situation.

Og være parat til at tage KONSEKVENSERNE som de kommer. Dem kan jeg alligevel ikke regne ud på forhånd – og jeg har besluttet mig for IKKE at være styret af frygten for evt. konsekvenser.

Læs ovenstående igen. Dette afsnit er den røde tråd i Autentisk Mentalitet.

Konsekvens er i dag en mangelvare. Mange mennesker er så konsensus-søgende, over-empatiske og behagesyge – at konsekvensen udebliver. Mange medarbejdere skriger efter konsekvens og håndfasthed fra konfliktsky ledere. Mange børn savner konsekvens og håndfasthed fra konfliktsky forældre.

Evnen til at holde den rigtige og sunde balance mellem omsorg/støtte/empati og konsekvens/håndfasthed/power – vil blive efterspurgt i fremtiden – og være den afgørende faktor for om det er de store eller middelmådige resultater der skabes.  

Folk skriger efter nærvær. Børnene savner nærvær fra forældrene. Medarbejderne savner nærvær fra lederne.

Der er i dag så megen larm. Så mange forstyrrelser. Så mange mobiltelefoner og sociale medier – at nærværet har trange kår.

Vi skal blot huske på at hvis ikke der er nærvær – så er der ingen relation. En relation uden nærvær er som en mund uden tænder.

I forlængelse af nærværet finder vi sårbarheden. Sårbarhed viser for alvor mennesket når det er blottet. Tør vi være sårbare – tør vi vise hvem vi er uden parader, facader og beskyttende lag?

Hemmeligheden bag den stærke og dybe relation – er netop sårbarheden. Sårbarhed er sand styrke.  

Lederskab er evnen til at lede sig selv. Hvor ledelse handler om at lede andre.

Lederskab er rygrad og integritet. Og derfor er lederskab afgørende for evnen til at etablere stærke og sunde relationer. For evnen til at tage de rigtige beslutninger hurtigt. For evnen til effektiv action. Og for evnen til at skabe resultater og vækst.

Mennesker med et stærkt lederskab og en høj integritet – er typisk inspirerende rollemodeller. Og andre mennesker søger dem, og ønsker at følge dem.

Grunden til et uopfyldt og “dårligt” liv – kan ofte findes i manglende lederskab og integritet.

Dygtige og vellidte ledere besidder altid et stærkt lederskab og en høj integritet.

Autenticitet, lederskab og integritet er uadskillelige trillinger. De hører sammen. De er kernen i Autentisk Mentalitet. 

“Størst af alt – er kærligheden”.
Alle mennesker søger kærlighed – i alt hvad de gør.

Kærligheden findes i mange former: Omsorg, forståelse, ros, anerkendelse, beundring, respekt – og vi søger bevidst og ubevidst disse former for kærlighed i alt hvad vi gør. Om det er privat blandt venner og familie. Eller på job blandt kolleger og kunder. Kærlighed og passion er kilden til energi og liv. Mennesker uden kærlighed og passion er typisk mere døde end levende.

Autentisk Mentalitet handler først og fremmest om passionen for det du laver. Og om kærligheden til dig selv. Kærligheden til sig selv – er en overset faktor.
Men den kommer før alt andet!

Jo mere du accepterer og elsker dig selv – som den du er og som du er født – jo lettere og mere effektivt vil du evne at præstere og skabe resultater. Det gælder for dig som privatperson, leder, medarbejder og sælger.

Mange mennesker har travlt med at søge værktøjer, teknikker og strategier udefra og ind – i deres bestræbelser på at udvikle og forbedre sig. Men det vil aldrig lykkes for alvor – hvis ikke de har kærligheden og accepten til sig selv, og forstår at de har alle svar, ressourcer og styrker inden i sig allerede.

Kærligheden til sig selv – er den nøgle der kan låse op for det uendeligt store og medfødte vækst-potentiale vi alle har.  

Så har vi nået toppen: Den Autentiske Autoritet.
Funderet på pyramidens 10 grundsten som er beskrevet ovenfor.
Autentisk Autoritet er at være kommet hjem til sig selv.
Autentisk Autoritet er at leve sit liv indefra og ud – i stedet for som de fleste af os er opdraget til; udefra og ind.
Autentisk Autoritet er at leve i afklaret overensstemmelse med egne værdier.

Autentisk Autoritet er at leve et opfyldt og meningsfuldt liv – styret af formål og “Hvorfor”.

En leder med Autentisk Autoritet vil opleve at både ledelsesarbejdet, kommunikationen og samarbejdet kører frit og ubesværet, og medarbejderne føler sig trygge, som en del af noget større og med et stærkt ønske om at være med til at realisere visionen.

En medarbejder med Autentisk Autoritet vil opleve at samarbejdet med kollegerne kører let og ubesværet, vil føle sig inspireret af nærmeste leder og vil i dagligdagen gøre en forskel og ikke kun et job.

En sælger med Autentisk Autoritet vil opleve at kunderne søger sælgeren, ønsker at samarbejde tæt og venskabeligt med sælgeren – og at kunderne insisterer på at få lov til at købe af sælgeren.

Når ovenstående grundsten er fastcementeret – vil følelsen af OPFYLDTHED naturligt sprede sig i krop og sind.

Ovenpå følelsen og oplevelsen af opfyldthed – vil vi være drevet af passionen og lysten.

Vi vil være båret af den hellige ild og kæmpe for en sag der er meget større end os selv.

Vi vil opleve hvordan følelsen af “kamp, stress og vilje” opløses – og hvordan vi let og ubesværet på FLOW – NETOP FORDI VI ER OS SELV MED VORES AUTENTISKE MENTALITET – præsterer og skaber de resultater vi ønsker.

Det egentlige og sande fokus: At gå fra KOMFORTZONEN til VÆKSTZONEN – og videre til FLOWZONEN.

Et menneske eller et team eller en afdeling eller en virksomhed på FLOW – befinder sig i den ultimative zone hvor alt er muligt, og resultater og vækst “sker af sig selv”.

Der er én mental mekanisme, som kommer før alt andet. Som sprænger alle rammer og begrænsninger:
Din autenticitet

Vision accomplished!

Som ejerleder, direktør og chef har du både drømme og visioner. Hvilke er dine drømme? Hvilke er dine visioner? Hvad gør du for at realisere dem?
Jeg oplever igen og igen hvordan mine kunder gør deres drømme og visioner til virkelighed. Er tiden inde til at vi gør dine drømme og visioner til virkelighed?
Husk: Der er ingen grænser. Kun dem du sætter i hovedet på dig selv. Tjek min vision for verden – og se om du kan blive inspireret.

Vision for verden

Vi står med den ene fod i det jeg kalder ”den ny verden”. Flere og flere mennesker lider. Ensomhed, misbrug, vægtproblemer, stress, depression og udbrændthed er nogle af de problemer som stiger dag for dag. Antallet af psykiske og fysiske sygdomme stiger. Arbejdsløsheden stiger som aldrig før. Antallet af tvangsaktioner eksploderer. Økonomier går bankerot som det aldrig er set før. Panikken har spredt sig og inficeret både mennesker, samfund og lande. Alt det gamle, alt det vi kendte – er i opløsning. Derfor: Vil vi effektivt arbejde os fri af den gamle verden – og arbejde os til en bedre og ny verden, skal der andre midler, måder og metoder til. For én ting er sikkert: Gør vi tingene på samme måde som vi altid har gjort – så ender vi med at sidde fast i den gamle verden. Med de store lidelser det automatisk vil medføre. Og med den apati og fortabthed det automatisk vil medføre. Her følger mit opgør med den gamle verden – og mine visioner for den ny verden – med udgangspunkt i “Jeg” – for det er netop dér – hos os selv – det hele starter:

Jeg vil kæmpe for en større sag end mig selv. Det er tomt og uinspirerende kun at fokusere på ”what’s in it for me”. De store visioner og den store vækst – skabes af mennesker der kæmper for en sag der er større end deres eget ego.

Jeg tænker, siger og leverer kun sandheden. Nul løgne. Ren ærlighed. Ingen hvide løgne. Ingen overdrivelser. Ingen underdrivelser. Ingen fortielser. Kun sandheden. Kun det jeg ved er rigtigt og sandt siger og gør jeg. Denne vision er himmelråbende banal. Der er bare det ved det at næsten ingen mennesker lever deres liv uden at lyve og bedrage. 98% af verdens befolkning lyver og bedrager fra de står op til de går i seng! Hvornår har du sidst set en leder stå op og sige: ”Det skal være slut med alle de løgne! De ødelægger os! Fra nu af vil vi kun ærlighed og sandhed. Nu sætter vi os selv fri!”

Jeg siger farvel til grådigheden. De sidste mange år har vi været styret af grådighed. Vi har taget lån for at købe døde ting i uset store mængder som vi ikke havde behov for. Tiden er inde til at vi reducerer vores forbrug til et minimum. Til der hvor vi har behov. At vi kun køber det vi reelt har behov for. Når vi har råd. Ikke før. Ikke for lånte penge. Det naturlige behov skal styre os. Ikke et forbrugsskabt behov.

Jeg vil mine medmennesker endnu mere end i dag. Tiden er inde til at gå fra kun at tænke på sig selv – til at tænke på mine medmennesker. Til at være nærværende og bruge tid sammen med dem jeg holder af. Til at hjælpe og inspirere dem jeg holder af. Tiden er i den grad moden til at vi fokuserer på interpersonelle relationer, indbyrdes hjælpsomhed og socialt sammenhold. Tiden er inde til at vi rykker sammen og får øje på værdien, udbyttet og væksten der gemmer sig i at være sammen med og holde sammen med andre mennesker. Det er videnskabeligt bevist at hjernen udvikles hele livet når vi er sammen med andre mennesker og vi hjælper hinanden og vi griner sammen.

Jeg vil spørge mig selv: ”Hvordan kan jeg hjælpe mine kunder”? I stedet for ”Hvordan kan jeg sælge til mine kunder”?

Jeg vil spørge mig selv: ”Hvad kan jeg gøre for andre mennesker”? I stedet for ”Hvad kan jeg få fra andre mennesker”?

Jeg vil spørge mig selv: ”Hvad kan jeg gi’ til verden”? I stedet for ”Hvad kan jeg tage fra verden”? Ligningen her er simpel og effektiv: Jo mere jeg giver – jo mere får jeg. Det eneste det kræver er – at jeg ikke overhovedet har fokus på at få og tage.

Jeg vil lytte til min sjæl – og ikke til mit ego. Jeg vil lytte til min sjæl – for den har alle svarene. De rene svar. Altid. Jeg vil spørge mig selv: ”Hvis jeg var musiker – ville jeg så spille den musik som kunderne vil ha’ – eller ville jeg spille den musik som min sjæl har behov for at få ud”? Tiden er overmoden – til at vi lytter til vores inderste svar. I stedet for at lytte til vores ego som kun tænker på at det hele skal se godt ud. At vi skal indfri omgivelsernes forventninger. At vi skal passe på ikke at fremstå sårbare. At vi skal sørge for at det hele er positivt. At vi skal passe på ikke at gøre andre mennesker kede af det. Tiden er overmoden – til at vi lytter til sjælen. Som altid ved bedst. Den rene kerne som altid har svaret til os. Vi vil lære at lytte til sjælen. Høre hvad den siger. Og leve vores liv ud fra det den fortæller os.

Jeg vil GØRE det jeg kan MÆRKE er det RIGTIGE. I hver eneste situation! Tiden er inde til at leve det liv – der føles RIGTIGT. Uanset konsekvenserne. Tiden er inde til at leve det liv som jeg tror på. Rent indefra og ud. Rent fra hjertet. Rent hele vejen rundt.

Jeg vil leve mit liv ud fra mine drømme og visioner. Jeg vil blive ved med at arbejde på at få styr på mine drømme og visioner – indtil jeg har en operationel vision som jeg kan bruge som ledetråd i dagligdagen. Så jeg har styr på retningen i mit liv. Mange mennesker har opgivet deres drømme. Mange mennesker har ingen vision for deres liv. De lever bare en dag ad gangen. Tilfældigt. Med hovedet under armen. Glæder sig til at kunne læne sig tilbage foran TV’et og glide ind i en tilstand af følelsesløshed. Flygte ind i intetheden. Tiden er inde til at vi hver især får styr på vores egen vision – som vi bruger som ledestjerne i vores liv. Alt hvad vi gør – peger mod visionen. Det giver styrke og ro – at vide hvor vi vil hen. Og det giver mening at investere os selv 100% i at nå den!

Jeg vil leve mit liv med mening og formål. Det betyder konkret at jeg ikke bruger tid eller energi på noget som helst uden mening. Jeg insisterer på mening og formål i alt hvad jeg beskæftiger mig med. ”Den altoverskyggende mening” vil sammen med visionen lede mig i den retning der er rigtig for mig.

Hej, jeg hedder Ulrich!

Er du interesseret i at lære at lede og motivere dine medarbejdere? Så skriv dig op til at få tips og trick til ledelsesudvikling, der mærkes gennem hele virksomheden!

Vækstcoach gennem 25 år

Bliv ringet op til en

 

Inspirationssamtale

uforpligtende

 

Få den hjælp og vejledning du har brug for her og nu!

Jeg har gennem de sidste 20 år arbejdet som coach, mentaltræner og forretningsudvikler for topledere og mellemledere, nøglemedarbejdere og ambitiøse mennesker

Ulrich Søgårds logo i blå
☎ Bliv ringet op til en uforpligtende samtale
Scroll to Top