For nogle dage siden på LinkedIn dukkede et indlæg op fra en ledelsesrådgiver.
Indlægget handlede om en leder, hvis dør altid stod åben.
Om hvordan lederen havde travlt med at sige til sine medarbejdere – at hans dør altid stod åben.
Men der kom ikke rigtigt nogle medarbejdere ind gennem den åbne dør.
I indlægget gik ledelsesrådgiveren i gang med at diskutere hvad grunden var til det – og hvad lederen egentlig var for en leder.
Det som stod tydeligt for mig, mens jeg læste indlægget – var at lederen på ingen måde havde fat i sine medarbejdere.
Lederen havde ingen forbindelse til sine medarbejdere.
Lederen havde i indlægget travlt med at kommunikere og informere og tale og dele – men ingen forbindelse til den enkelte medarbejder.
Min erfaring viser, at i de fleste tilfælde, hvor lederen oplever det er svært at lede medarbejderne – skyldes det ikke manglende ledelses-teknikker eller manglende ledelses-værktøjer eller manglende ledelses-strategier eller manglende ledelses-rådgivere.
Nej, det skyldes i sin enkelthed – at rummet mellem leder og medarbejder er svagt.
At medarbejderen dukker op med ”en forbeholden attitude” på jobbet.
At medarbejderen dermed holder en afstand til lederen.
At medarbejderen ikke er sig selv – men forsøger at regne ud hvordan medarbejderen skal være og optræde – for at fremstå bedst muligt og se bedst muligt ud.
At medarbejderen ikke deler sine inderste tanker og bekymringer med lederen – men har travlt med at imponere og fremstå på en bestemt måde.
At medarbejderen er styret af alle mulige idéer om sig selv og jobbet – uden lederen kender til dem.
I mange tilfælde – er ovenstående punkter kombineret med
At lederen har meget travlt.
At lederen ikke har tid – og dermed ikke har overskud til nærvær.
At lederen altid er på vej – og opleves som overfladisk og fortravlet.
At lederen ikke ser medarbejderen.
At lederen kun anerkender og skaber medarbejderen – når det står på lederens to-do-liste.
At lederen inderst inde ser medarbejderen som en ressource – og ikke helt som et menneske.
At lederen er bange for medarbejderens ærlige mening og oplevelse af lederen.
At lederen er bange for at træde i karakter, forlange noget – og i sidste ende bange for at lede.
———-
Derfor:
Når der hersker en stærk bonding = en tæt forbindelse – mellem leder og medarbejder – er grobunden for ”alle de dårlige ting” ikke tilstede.
Sagt på en anden måde:
Når leder og medarbejder er tætte – tør være sig selv – har en relation funderet på ærlighed og venskab, herunder sympati og tillid – vil der være langt imellem misforståelser, fremmedgørelse, samarbejdsvanskeligheder, konflikter, dårlige præstationer, mistrivsel, sygdom, stress og meget mere.
En leder i verdensklasse lykkes med 3 ting:
1.
At etablere, udvikle og styrke en menneskelig forbindelse og en tæt relation til medarbejderen – funderet på ærlighed, sympati og tillid.
2.
At få medarbejderen til at trives på højeste niveau – så glæde og passion og WOW er den bærende energi.
3.
At skabe resultater med og gennem medarbejderen.
For alle 3 punkter kræver det – at lederen bruger sig selv – gør det indre arbejde (personlig transformation) og ikke blot tilgår ledelsesudviklingen på teoretisk niveau.
Det er derfor de ledere, der gemmer sig bag regneark på et kontor – typisk har en kort levetid – samtidig med, at de LIDER i deres ledelses-arbejde.
Og det er derfor de ledere, der løbende arbejder med egen personlige udvikling – holder i lang tid – samtidig med, at de NYDER deres ledelses-arbejde.
