Offer eller ejer? Det er dit valg!

Indsendt af & kategoriseret under Præstationsfremmende Mentalitet.

Jeg har en kunde, som for år tilbage flygtede fra sit hjemland i Mellemøsten. En dag hvor vi sad og spiste sammen, fortalte hun sin historie.

Hun fortalte om, hvordan hun i en tidlig alder gjorde opmærksom på uretfærdighederne, som regimet udsatte befolkningen for og forsøgte at råbe folk op og gøre noget ved situationen. Det resulterede i, at hun i en alder af kun 14 år blev fængslet i 3 måneder.

I et mellemøstligt fængsel. Med mandlige vagter.

Hvad hun blev udsat for i månederne, inden det lykkedes hendes familie at få hende ud igen, er ikke svært at forestille sig: Vold og voldtægt. At udsætte en lille pige på 14 år for den slags er hinsides min fatteevne. Og mens jeg skriver denne sætning, kan jeg mærke en klump i halsen…

På det her tidspunkt er hun dybt krænket efter at være blevet udsat for umenneskelige overgreb.

Efter hun slap ud af fængslet, kunne hun vælge mellem to måder at komme videre i sit liv på:

1. Offer-metoden

At dyrke og holde fast i vreden mod krænkerne. At føle hun har mistet et stykke af sig selv, som krænkerne har taget fra hende. At hade krænkerne og dagligt mærke hadet. At bilde sig selv ind, at vreden og hadet gør hende stærk (i virkeligheden sker det modsatte – fordi vrede og had koster en masse energi, gør en ked af det og driver en til vanvid på sigt – ligesom vrede og had medfører en høj grad af magtesløshed).

Og dermed reelt ende med at holde fast i og dyrke smerten og offer-følelserne – på dagligt niveau.

 

“What you resist

persists”

Carl Jung

2. Ejer-metoden

At tage ejerskab for de tanker og følelser, som hun besidder. At tale tankerne igennem og opløse dem. At arbejde følelserne igennem med fysiske øvelser og lade dem forsvinde ud i intetheden. At slippe offer-følelserne. At fremelske og dyrke kærligheden til og troen på sig selv. At nære empatien. At skrue op for selvværd og autenticitet. At sætte ild i livsglæden og “den lette gang på jord”.

Og reelt ende med at blive et frit menneske.

Jeg kan skrive under på, at hun valgte Ejer-metoden. I dag er hun glad, hun stråler og har et let og ubekymret væsen. Og så er hun en stor, berigende og inspirerende fornøjelse at være sammen med.

Hendes oplevelser har styrket hende. Hun fremstår med en stærk autoritet, og jeg kan mærke, at hun hviler i sig selv. Hun er ikke bange for noget. Hun ved, hun kan klare hvad som helst.

Hendes styrke, og det jeg kalder den Autentiske Autoritet, bruger hun aktivt til at gøre en forskel for andre mennesker.

Hun er kendt for altid at stå klar med hjælp og støtte til alle omkring hende. Hun besidder en naturlig ydmyghed, som giver mig kuldegysninger. Hun ikke kun viser respekt for sine omgivelser – hun ER respekt i omvandrende form. Altid med et imponerende overskud.

Det havde været let for hende at dyrke overgrebene og hade krænkerne. At holde fast i smerten.

Mange tror, at når de giver slip, så tilgiver de krænkeren – og mister dermed noget af sig selv. Men det er en usand præmis at komme fra. Det er når du giver slip på smerten og beslutter dig for aldrig at tænke én eneste tanke om krænkeren igen, at du sætter dig selv fri.

Hun har i dag sin egen succesfulde virksomhed, hvor hun er den smukkeste og mest inspirerende rollemodel for både medarbejdere og kunder. 

 


Ovenstående eksempel er ekstremt men viser, at valget mellem Offer eller Ejer gælder i alle situationer:

Du udsættes for en situation, eller en situation opstår. Dernæst TÆNKER du over, hvad der sker i situationen. Du FØLER så en følelse, fordi du lever i følelserne af dine tanker. Og dernæst HANDLER du – enten ved at gå i OFFER eller i EJER.

Valget er dit.

Tænk over følgende sætning: “Den mening du tillægger andres handlinger, er netop dén (din tillagte mening), der sårer dig. Det er således ikke dem, der har gjort handlingen, der sårer dig”.

Mange af de, jeg hjælper med at sætte sig selv fri, bliver vrede, når de hører denne sætning første gang. Det blev jeg også selv første gang jeg hørte den. Fordi vi er opdraget til at være ofre.

Vi lever i en offer-kultur. Hvor vi har lagt kontrollen over hvad vi føler ud til omgivelserne. Hvor vi er fuldstændigt overbeviste om, at det er krænkerne, der sårer os og berøver os et stykke af os selv.

Vi bliver vrede og kede af det, når nogen siger noget grimt til os. Når nogen har det samme tøj på som os til en fest. Når nogen ikke kommer til den aftalte tid. Når vi ikke får ros af chefen. Når partneren ikke giver os den fortjente opmærksomhed. Og så videre i det uendelige.

Der er bare lige det ved det: Det er ikke det, der sker udenfor os selv, der gør os vrede, sårede eller kede af det. Det er de tanker, vi tænker om det, der sker udenfor os selv, der gør os vrede, sårede eller kede af det.

Læs ovenstående sætning igen. Og igen. Og TAG så ejerskabet for dine tanker og følelser.

Det er aldrig dine omgivelser, der skaber dine følelser. Det er altid dine tanker om omgivelserne, der skaber dine følelser.

Beslut dig for, om du vil lade dine følelser styre dig. Eller om du vil styre dine følelser. Ved at være opmærksom på og bevidst om, hvilke tanker du tænker om det, der sker udenfor dig selv.

 

“I am not what happened to me,

I am what I choose to be”

Carl Jung